8 tips og tricks til at lave armbøjninger korrekt

Armbøjninger er en af de mest almindelige øvelser i træningsrutiner. Men hvordan man udfører dem korrekt, er noget, som mange ikke helt har styr på.
8 tips og tricks til at lave armbøjninger korrekt

Sidste ændring: 28 februar, 2021

Armbøjninger er en basisøvelse. Alt, du skal gøre, er at bøje og strække armene kontinuerligt, mens du løfter din egen kropsvægt. Da armbøjninger altid har været yderst populære, er det en vigtig del af manges træningsrutiner. Men selvom det er en simpel og almindelig øvelse, så er der mange, som ikke kan lave armbøjninger korrekt. Det er nemlig ikke så nemt, som det måske ser ud til.

Kroppen er en struktur, der kræver ordentlig opmærksomhed for at fungere korrekt. Hvis man skal have en trænet og sund krop, skal man udføre hver eneste bevægelse korrekt. Det er derfor nødvendigt at have den korrekte viden og overføre den til vores træningsteknikker.

Hvorfor er armbøjninger så populære?

Grunden til, at mange elsker at lave armbøjninger, er, at det medfører mange fordele for vores livskvalitet. Men det kan forårsage mange fejl, hvis vi skynder os, eller hvis vi ikke har nok viden. For at forhindre komplikationer skal vi derfor se på nogle gode tips, så vi kan lave armbøjninger korrekt

Kvinder laver armbøjninger i fitnesscenteret

Hold din vejrtrækning under kontrol

Jo større en indsats vi udfører, des mere ilt har vores krop brug for. Vores hjerne kræver og forbruger mest ilt. Hvis vi ikke trækker vejret korrekt, når vi dyrker motion, kan det gøre mere skade end gavn.

Når vi trækker vejret ordentligt, kan vores mere aktive muskler få nok ilt. Dette er tilfældet for vores muskler i overkroppen og led.

Når du laver armbøjninger, minder de teknikker, vi bruger til at trække vejret, meget om dem, som svømmere bruger. Det foregår lidt sådan her: Træk vejret ind, når du går ned mod gulvet, pust ud, når du løfter dig op igen. Hovedets stilling er også vigtig. Det skal flugte med rygsøjlen, og man bør ikke mærke noget pres på den. Hagen må aldrig røre brystkassen, og hagen må ikke løftes op.

Din vejrtrækning skal være overfladisk. Det vigtigste er at give dit øvre bryst så meget ilt som muligt. Du skal ikke være bekymret for at fylde dit mellemgulv med luft. Dette er det modsatte af, hvad der sker, når man laver tunge løfteøvelser, eller når man synger.

Opvarmning og udstrækninger for at lave armbøjninger korrekt

Selvom armbøjninger er en meget simpel øvelse, så skal du alligevel tilpasse dem til din alder, vægt og erfaring. Dette er lige så vigtigt som at varme op og strække ud før og efter træning.

Det er også et vigtigt aspekt for at forhindre forstuvninger eller brud. Opvarmnings- og udstrækningsrutiner består af hurtige og lette bevægelser.

Styrk din muskelstruktur

Når du træner overkroppen, er der flere muskler involveret. Det er lige så vigtigt at lære disse muskler at kende, som det er at lave armbøjninger korrekt.

Hemmeligheden er at holde din krop så ret som muligt. Du skal også sørge for, at spændingen er fokuseret på dine mavemuskler.

Tips til at lave armbøjninger korrekt

Dine hænders placering er et andet vigtigt aspekt

Dine hænder skal flugte med dine skuldre, og dine håndflader skal være udstrakte. Hold dine fingre spredt, mens de peger udad i en lige linje – især din langefinger. Du får mere stabil støtte, når du gør dette.

Ret ryggen for at lave armbøjninger korrekt

Din torso skal være lige hele tiden – ligesom når du laver planken. Dine ben skal også være lige, og der skal kun være meget lidt mellemrum mellem dine fødder. Denne teknik gør det meget lettere for dig.

Kosten er en afgørende faktor for at lave armbøjninger korrekt

En person, der træner jævnligt, har et anderledes energikrav i forhold til en, som har en stillesiddende livsstil. Nok søvn og en afbalanceret kost er begge vigtige elementer, som er nødvendige, hvis man skal opnå en succesful træningsrutine.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.



Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.