Alle fordelene og ulemperne ved svømning

Hvis du er interesseret i svømning, og hvis du overvejer at begynde, er det en god idé at overveje både fordelene og ulemperne.
Alle fordelene og ulemperne ved svømning

Sidste ændring: 26 juli, 2019

Vil du gerne begynde at svømme? Svømning er en af de bedste træningsformer for hele kroppen. Hvis du stadig har spørgsmål omkring denne sportsgren, besvarer vi dem i denne artikel ved at forklare fordelene og ulemperne.

Fordelene ved svømning

Lad os starte med de gode nyheder om denne sportsgren. Her er seks fordele ved svømning – en sportsgren, der udøves af folk i alle aldre året rundt. 

1. Det gør dig slankere

Når du svømmer, står din krop over for vandets kraft, men du opdager næsten ikke den ekstra indsats, det kræver. Den øgede modstand stimulerer dit stofskifte, hvilket betyder, at du forbrænder flere kalorier. Derved øger du også muligheden for at tabe dig.

2. Det er godt for dine led

Svømning involverer ikke gennemslagskraft på jorden, hvilket betyder, at dine knæ ikke udsættes for øget kraft. Når du for eksempel løber eller hopper på jorden, bliver dine knæ udsat for meget pres grundet tyngdekraften og din kropsvægt.

Men når du flyder, skal dine muskler ikke understøtte din vægt. Af denne grund anbefales svømning for dem med gigt eller muskelsmerter, og for dem, der er overvægtige.

3. Svømning hjælper med at forhindre sygdomme

Når du svømmer, kan du forhindre sygdomme som osteoporose, hvilket påvirker knoglerne hos kvinder over 45. Ydermere styrker svømning immunforsvaret og reducerer forkølelser og influenza om vinteren.

Kvinde svømmer i en pool

4. Det reducerer stress

Denne sportsgren favoriserer produktionen af dopamin, som er ansvarlig for at regulere humøret. Derudover kan sportsgrenen også hjælpe med at reducere angst, skabe mental afslapning og reducere stress. Det forbedrer også din søvn og eliminerer søvnløshed.

5. Det styrker dit hjerte

En af de primære fordele ved svømning, som gælder alle aerobiske sportsgrene, er, at det styrker din hjertefunktion, samtidig med at det kan forbedre dit kredsløbssystem. Det betyder, at det hjælper med at regulere blodtrykket, reducerer risikoen for hjerteanfald og det “renser” endda arterierne.

6. Svømning gør dig mere social

Med mindre du har en stor swimmingpool derhjemme, så kommer du til at være omgivet af andre mennesker, når du svømmer. Måske er de samme alder som dig selv, og måske kan du få nye venner eller træningsvenner.

Dette er en stor fordel for folk, der bor alene, eller som ikke har mange venner. Du får mulighed for at skabe forbindelser med andre, der deler lignende hobbier.

Ulemperne ved svømning

Svømning er en god træningsform, som har mange gavnlige fordele. Men vi skal dog pointere de fem ulemper ved svømning:

1. Det øger risikoen for visse skader

En af de primære ulemper ved svømning er, at det øger risikoen for visse skader. Dette skyldes de gentagende bevægelser, der sommetider kan være skadelige for dine led og sener.

Derved øger svømning risikoen for senebetændelse, hvilket har det med at opstå, når du træner mere end anbefalet. Det kan påvirke leddene, og det er som regel ret smertefuldt.

2. Svampeinfektioner

En infektion forårsaget af svamp er en anden ulempe ved svømning. Men dette gælder også andre sportsgrene, hvis du bruger et offentligt omklædningsrum bagefter. Fodsvamp er en af de mest almindelige typer af svamp, og det kan opstå, når du ikke tørrer dig mellem tæerne.

3. Hudallergier

Pools er disinficeret med en masse kemiske produkter som klorin. Dette stof kan ikke bare forårsage hudallergier, men kan også irritere slimhinderne, især øjnene. Du kan reducere risikoen for øjenirritation ved at bære svømmebriller.

Person dykker i pool

4. Du skal bruge ekstra udstyr

Når du skal i gang med at svømme, har du brug for nogle essentielle ting som en badedragt og eventuelt en badehætte. Desuden skal du også betale for at gå til svømning.

5. Du giver måske op om vinteren

Svømning er en vidunderlig aktivitet om sommeren, fordi det køler dig ned, og du får mulighed for at være i vandet uden at være på ferie. Men når vinteren ankommer, er der risiko for, at du vil opgive sporten.

Man kan let miste motivationen, når man skal skifte tøj, gå i bad, stige op af poolen med vådt hår, og når man skal hele vejen hjem i det kolde vejr.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Arribas, I. S. (2002). Natación y flexibilidad. Revista Internacional de Medicina y Ciencias de La Actividad F’isica y Del Deporte.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.