Kardio: Hvad hjælper det os med at reducere?

Når vi fordeler vores rutine i fitnesscenteret, er det vigtigt, at vi er klar over, hvad hver øvelse træner; i dag skal vi snakke om kardiodisciplinen.
Kardio: Hvad hjælper det os med at reducere?

Sidste ændring: 25 november, 2019

Aerobicøvelser (kardio) er gavnlige for vores helbred, så det anbefales, at vi laver dem mindst tre gange om ugen. Hvis du ikke er helt sikker på, hvordan de gavner os, og hvad vi kan reducere ved at lave kardio, så skal du læse videre her.

Vi reducerer kilo, når vi laver kardio

Dette er en af hovedfordelene ved kardiovaskulær motion. Det hjælper os med at tabe os, da denne form for motion forbrænder et stort antal kalorier under blot en enkelt session. Vi skal selvfølgelig træne flere gange om ugen og i et energisk tempo for at opnå dette mål.

skærm på løbebånd i fitnesscenteret

Fedt er brændstoffet, vi har, der er tilgængeligt for at udføre vores daglige aktiviteter. Men når vi indtager mere fedt, end vi forbrænder, så begynder det at ophobe sig, og primært på maven.

Vi fjerner disse fedtdepoter, når vi laver kardio. Det skyldes øvelsernes intensitet. Derfor er kardio essentielt, hvis vi vil tabe os.

Vi reducerer vores kolesteroltal, når vi laver kardio

En anden fordel ved kardio er, at det generelt forbedrer vores kardiovaskulære helbred, og derfor kan vi reducere triglycerid-niveauer og det ‘dårlige’ kolesterol, der er i vores blod, når vi træner. Og det er ikke det hele: vi kan også reducere vores glukose og blodtryk.

Det skyldes, at vores hjerte skal slå hurtigere for at kunne udføre øvelserne, og derfor er det nødt til at pumpe mere blod rundt i kroppen. Samtidig vil vores lunger inhalere mere ilt, hvilket hjælper vores organer med at opfylde deres funktioner.

Selvom dette kan virke en smule ‘stressende’ for kroppen, så er det i virkeligheden en positiv proces. Korrekt iltning af vores blod vil reducere risikoen for at få et hjerteanfald. Det øger også den nødvendige udholdenhed, så vi kan udføre enhver form for motion eller aktivitet. Når vi laver kardio, så reducerer vi fedtet, der har ophobet sig i vores arterier, og vi gør dem sundere og mere elastiske.

kvinde sveder efter at have lavet kardio

Vi reducerer stress, når vi laver kardio

En af de største fordele ved at lave kardio er uden tvivl, at det forbedrer vores humør på blot få minutter. Vores krop frigiver flere forskellige hormoner, når vi udfører denne form for motion, og dette inkluderer endorfiner. Man kalder også disse for ‘glædeshormoner’.

Det er derfor, vi føler os trætte, men glade, når vi er færdige med vores rutine. Det hjælper endda med at få styr på tankerne og finde løsninger på vores problemer i dagligdagen. 

Kardio er det bedste valg, når vi føler os triste, deprimerede, stressede, nervøse eller angste. Dette kan være cykling, en løbetur i parken eller svømning. Og hvis vi tilføjer fantastisk musik, når vi træner, ligesom de gør i Zumba, step eller aerobic, så bliver virkningerne mere tydelige.

Vi reducerer sygdomme, når vi laver kardio

Et andet interessant aspekt i forbindelse med denne motionsform er, at det har evnen til at styrke immunforsvaret. Derfor reducerer vi vores risiko for at blive forkølede, få influenza eller andre virale sygdomme. 

Det anbefales også at lave kardio, hvis vi er syge. På denne måde går vores restitution hurtigere. Det er ikke nødvendigt at udføre en meget aktiv eller intens aktivitet. Let jogging rundt i parken eller en gåtur vil være nok.

Forskning indikerer også, at kardio hjælper os med at undgå andre former for sygdomme, der er mere komplekse og alvorlige såsom kræft eller selv Alzheimers.

Det handler ikke om at løbe uden nogen form for træning, eller at bruge en motionscykel i fitnesscenteret i timevis. Kardio skal praktiseres gradvist, og vi skal også huske på vores evner. 

Det anbefales, at du træner tre gange om ugen i mindst 30 minutter per gang. Du kan skifte mellem de forskellige øvelser og discipliner, indtil du finder den, du bedst kan lide. Der er hundredvis af muligheder: spinning, boksning, Zumba, step, løb, svømning, cykling, dans… Der er ingen undskyldninger!


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.