Catenaccio - et nærmere kig på denne fodboldfilosofi

Catenaccio systemet stammer fra en strategi kaldet verrou. Det blev kreeret af en østriger for et schweizisk hold i 1930'erne. Læs videre for at lære mere.

Det er relateret til det italienske fodboldhold, men blev faktisk opfundet af en østriger, der stod i spidsen for en schweizisk klub. I denne artikel vil vi forklare mere om catenaccio systemet.

Oprindelse af catenaccio systemet

Før vi taler om catenaccio systemet bliver vi nødt til at tale om et andet system kaldet verrou. På fransk betyder dette ord ‘kæde’. Det blev opfundet af en østrigsk træner kaldet Karl Rappan, der trænede det schweiziske hold mellen 1930’erne og 1940’erne.

Rappan lavede en sammensætning, kendt som verreoullieur, lige foran målmanden til at forsvare dette område af banen. Servette, et fodboldhold fra Geneve, Schweiz, brugte først dette system i 1932.

Det er en strategi med fire faste forsvar – de to åbne i midten – der bevæger markering mand til mand. Det inkluderer også en game creator midt på banen, der står for at spille bolden til begge ender.

Verrou teknikken modificerede den typiske 2-3-5 lineup for tiden, hvor kun midtbanen havde en forsvarsrolle. Faktisk gav dette en masse fysisk slid.

Verrou kom første gang på fransk jord med træner Robert Accord, ved Olympique de Charleville-Mézieres, en klub hvor Helenio Herrera spillede. Faktisk var han kendt for at udvide catenaccio systemet til italiensk fodbold.

Sovjetunionen brugte også dette system, nærmere Krylia Sovetov Samara, med træner Aleksandr Abramov. Dette forbedret spillernes fitness og de lokale medier omdøbte det til Volga clip.

Ankomsten af strategien i Italien

Koncepterne som Rappan udtænkte og kreerede, blev tilpasset til italiensk fodbold af træner Giuseppe Viani, der stod for Salernitana holdet. Derefter steg denne klub til Serie A i 1947.

Samtidig brugte træneren for Triestina, Nereo Rocco, lignende taktikker, takket være indvirkning fra ungarske træner József Banás, der trænede ham i 1941 ved Padova.

Roccos system blev senere kendt som den ‘ægte italienske catenaccio’ og blev først brugt i 1947. Formationen var 1-3-3-3, og fokus var mere på forsvaret. Med denne taktik blev Triestina nummer 2 i Serie A turneringen den sæson.

En af innovationerne fra det italienske catenaccio system er, at det inkluderer ‘1’ eller Libero, i systemet. Hans rolle var at hente de ‘løse’ bolde og stoppe rivalens angriber. Derudover introducerede de modsvar, hvor de startede med lange skud fra bagenden.

Her kommer Helenio Herrera igen frem, allerede som træner, der kom til Inter i 1960. Der etablerede han systemet med fire forsvarer med en mand til mand markering og en libero til at hente de ‘tabte’ bolde.

Catenaccio systemet i azzurra

Selvfølgelig opnåede holdene gode resultater takket være catenaccio (som på italiensk betyder “bolt”). For mange var det et ‘kedeligt’ system, der ikke tiltrak seere.

For andre var det den eneste måde at vinde kampe og endda titler. Faktisk skete dette med det italienske hold ved World Cup i Spanien i 1982.

World Cuppen det år havde Italien i gruppe 1 sammen med Polen, Peru og Cameroon. Det italienske hold gik videre til anden runde. Dog vandt de kun en ud af de tre kampe, selvfølgelig med catenaccio som deres flag.

I det andet tilfælde var Azzurra en del af gruppe C med Argentina og Brasilien. De vandt den første kamp mod Albicelestes 2-1 og slog derefter Canarinha 3-2, i en af de bedste kampe i denne cup.

Så spillede Italien mod Polen i semifinalen, og vandt 2-0, begge mål scoret af Paolo Rossi. I finalen skulle de op mod Østtyskland. Kampen ved Santiago Bernabéu i Madrid sluttede 3-1 i italiens favør. Faktisk betød dette den tredje cup for Azzurri.

En strategi der stadig holder

Til sidst er det værd at nævne at andre hold for nyligt har brugt catenaccio systemet. For eksempel er nogle af dem, der har opnået gode resultater Atlético Madrid (med Helenio Herrera og Diego Simeone), Estudiantes de la Plata (Argentina), Once Caldas (Columbia), og Atlético Paranaense (Brasilien).

På denne liste kunne vi også tilføje Tigres UANL (Mexico), Independiente Santa Fe (Columbia), Valencia (Spanien), Inter Milan (Italien) og landsholdene for Grækenland (Euro 2004), Italien (World Cup Tyskland 2006), Portugal (Euro 2016) og Frankrig (World Cup 2018). Det er uden tvivl en strategi, der bliver stillet spørgsmålstegn ved, men den er enormt effektiv.