Civilretligt ansvar og risici inden for sport

I visse tilfælde under sportsbegivenheder eller særlige situationer er det nødvendigt at kræve civilretligt ansvar fra deltagere. Hvornår kan det opstå, og hvad skal sportsudøverne gøre?

Konceptet med civilretligt ansvar inden for sport er stadig ret komplekst. Når man udøver en hvilken som helst sportsgren frivilligt, accepterer man, er der medfølger nogle risici. Det kan for eksempel være, at man kommer til skade under en konkurrence. Det er selvfølgelig stadig et yderst vigtigt koncept, man skal tage højde for. Du kan dog også komme til at skade andre atleter, og du bliver muligvis nødt til at kompensere dem for det.

Så, hvornår er det nødvendigt at tage ansvar for de skader, der er forårsaget på tredjeparter under en sportsbegivenhed? Hvem er tredjeparterne? Er det kun sportsudøvere, amatører eller arrangørerne?

Civilretligt ansvar og sportsrisici

Konceptet med civilretligt ansvar hentyder i praksis til, at man juridisk set holder en person ansvarlig for konsekvenserne af deres handlinger.

Hver person skal i bund og grund tage ansvar for sine handlinger og for reparationen af fysiske og moralske skader, der er genereret direkte eller indirekte på andre individer. Det civilretlige ansvar gælder alle, der har rettigheder, pligter og ansvar. Det vil sige personer, der er i stand til at anerkende og acceptere konsekvenserne af en handling, der er udført af egen fri vilje. Derfor er det ikke muligt at holde individer til ansvar, der falder under betingelsen om ikke-ansvar.

Hvornår gælder det?

Dine handlinger som sportsudøver under en konkurrence eller en kamp, der overholder sportgrenens etiske og uetiske regler, kan ikke hænges op på civilretligt ansvar.

En bokser kan for eksempel ikke blive sigtet for at slå sin modstander ud, så længe handlingen overholdt reglerne. I denne sportsgren har begge atleter accepteret de mulige risici, der medfølger, når man bokser. 

Men det er anderledes, når en person forårsager skader, der overtræder sportsgrenens regler. Det gælder især, når der er tale om adfærd, som er uetisk.

Med andre ord eksisterer civilretligt ansvar i sport, når de sædvanlige sportsrisici ikke er årsagen til skader på tredjeparter. For at det skal gælde skal skaden være resultatet af uforsigtighed, forsømmelse eller forsætlige handlinger.

Hvis vi vender tilbage til eksemplet med boksning, så kan sportsudøveren holdes ansvarlig for den skade, han eller hun har udøvet ved at slå på rivalens forbudte områder på kroppen. Et meget berygtet tilfælde af dette er, hvor Mike Tyson bed øret af Evander Holyfield. 

Under sportsgrene, hvor der eventuelt er en guide såsom under vandring, er der sommetider et kontraktligt ansvar, man skal underskrive, før man deltager. De professionelle, der træner med dig, forpligter sig til ikke at være uforsigtige eller uagtsomme. De går også med til, at de ikke må udnytte deres viden til at forårsage skade.

Arrangørerne af sportsbegivenheder

Det er ikke kun sportsudøvere og trænere, der kan stilles til ansvar. Det gælder også for arrangørerne af sportsbegivenheder. De har ligeledes forpligtelser og et civilretligt ansvar, når det gælder deres professionelle aktiviteter.

Det klareste eksempel på dette er deres opgave om at skabe sikkerhed for både atleter og det tekniske hold samt for amatører og fans, der deltager i begivenhederne.

Det er i bund og grund deres pligt som arrangør at sikre, at faciliteterne gør det muligt for begivenheden at udvikle sig på sikker vis, så deltagerne ikke forvoldes skade. Manglende overholdelse af dette civilretlige ansvar kan medføre, at arrangørerne skal betale for skader og betale kompensation.

Der er dog visse undtagelser. Det kan for eksempel være, når et andet individ forårsager skader under en begivenhed, og hverken de ansatte eller forholdene har noget med det at gøre.