Det monetære ansvar på sportsanlæg

12 april, 2020
Når der sker en ulykke på et sportsanlæg, er det nødvendigt at identificere, hvem der bærer det monetære ansvar. I praksis, har det det med at generere kontroverser. 
 

Det monetære ansvar på sportsanlæg er et emne, der har det med at generere mange kontroverser. I praksis, bør det være meget tydeligt, hvem der er ansvarlig, hvis der opstår en skade eller en ulykke på stedet. Det er sandt, uanset om det er offentligt, privat eller anden slags.

Selvom ethvert tilfælde er forskelligt, er hvert distrikt eller hver by ansvarlig, når der sker en ulykke som resultat af mangel på vedligeholdelse eller strukturelle defekter.

På den anden side, er det ikke tilfældet, hvis en ulykke forekommer på grund af en fejl lavet af den skadede person. I dette tilfælde, er det deres ansvar.

Hvornår bærer byen eller distriktet det monetære ansvar?

Distrikter og byer, såvel som lokale sportsklubber, bør fremme fysisk aktivitet alle steder. På grund af dette, er det nødvendigt, at alle de offentlige sportsanlæg fungerer optimalt. Da de ofte bliver brugt af nærliggende skoler, skal de være sikre.

Denne form for anlæg skal møde alle kravene for at sikre, at alle, der bruger det, er sikre. Hvis de ikke er sikre, skal distriktet eller byen respondere på ethvert problem.

Generelt, når nogen kommer ud for en ulykke eller kommer til skade, begynder forældrene eller den tilskadekomne person en klageproces for at afgøre det monetære ansvar. Dog, virker disse klager ikke altid, og de afhænger af den specifikke situation i hvert et tilfælde. 

person der får hjælp efter at være kommet til skade
 

Et eksempel på dette kan være, hvis en person falder ned af tribunetrapper. Måske var de ikke i overensstemmelse med reguleringerne for hældning og højde. Lad os også antage, at trapperne ikke havde gelænder. I dette tilfælde, ligger det monetære ansvar, for det meste, hos distriktet eller byen. 

På den anden side, lad os sige en person – en forælder, eksempelvis – bliver ramt af en bold fra en af spillerne. Selvom personen får beskadiget sit ansigt, vil det være svært at sige, at det er nogens skyld. Årsagen? Sportsanlæg er ikke ansvarlig for naturens ulykker. Det er et ansvar hos det enkelte individ at lægge mærke til, hvad der forgår omkring ham eller hende.

Det monetære ansvar, når der er børn involveret

Hvis en ulykke eller skade er administrationens skyld, så er det fundamentalt at demonstrere en forbindelse mellem skaden og ulykken. I disse tilfælde, tager professionelle alderen hos den tilskadekomne i betragtning. Det er særlig vigtigt, da det ikke er det samme, når et barn eller en voksen kommer til skade.

I henhold til det ovenstående, er det ikke sjældent at administrationen påtager sig det fulde ansvar, når ulykker involverer børn. Det er endda sandt, selvom anlægget møder alle de nødvendige sikkerhedskrav for at sikre sikkerheden hos deltagerne.

Tag tilfældet med en dreng, der falder på et af anlæggets gange, for eksempel. Gangen var veloplyst, bred og havde ingen fejl. Dog, ved de, at børn har det med at løbe og være mere energiske, hvilket får dem til at falde oftere.

 

I dette tilfælde, var administrationen ikke direkte ansvarlig. Dog, vil de påtage sig skylden, fordi det drejer sig om et lille barn, der ikke har en klar fornemmelse omkring ansvar.

Offentligt eller privat ansvar?

Administrationen ved sportsanlæg er forpligtet til at undgå alle typer af situationer eller omstændigheder, der kan udsætte nogen for farer. Vedligeholdelse af sportsområder, såsom fodboldbaner, løbebaner, basketballbaner osv. er absolut fundamentalt.

børn der spiller hockey

I nogle andre tilfælde, skal administrationen påtage sig ansvaret. Dog, når det involverer voksne, er løsningen, som regel, ikke så favorabel.

Grænsen mellem ansvaret hos administrationen og en voksen person er meget tynd. Hvert tilfælde og hver omstændighed er forskellig, hvilket gør det svært at afgøre, om ansvaret ligger hos den ene eller den anden. Det, der er klart, er, at administrationen skal sørge for, at der er sikre installationer for at undgå risici.

Folk er ansvarlige for deres egen adfærd, selvfølgelig. Hvis ulykken ikke har noget at gøre med installationerne, så skal de påtage sig ansvaret selv. Der er undtagelser ved denne regel, i tilfældet med mindreårige, eksempelvis, hvor administrationen har det med at være mere fleksibel.

 
  • Ayuntamiento de Valencia. Manual de mantenimiento de instalaciones deportivas. 2011. Extraído de: https://www.diba.cat/documents/41289/6629960/Manual+mantenimiento+2011.pdf/45d49263-3eef-4d1d-9611-629a16d8f173
  • Ayuntamiento de Madrid. 2012. Reglamento sobre la Utilización de las Instalaciones y Servicios Deportivos Municipales. Extraído de: https://sede.madrid.es/UnidadesDescentralizadas/Deportes/Tramites/ficheros/Reglamento%20Utilizaci%C3%B3n%20Instalaciones%20y%20Servicios%20Deportivos%20Municipales.pdf