Kvindernes verdensmesterskab i fodbold
I 2019 var der endnu en udgave af kvindernes verdensmesterskab i fodbold. Der er mange, som er nysgerrige omkring det, så vi fortæller dig alt, du skal vide.
Kvindernes verdensmesterskab i fodbold
Kvindernes verdensmesterskab i fodbold er måske ikke lige så velkendt som mændenes verdensmesterskab, men det opnår flere og flere fans rundt omkring hele verden. FIFA-mesterskabet er det vigtigste inden for kvindefodbold.
Årsagen til, at FIFA oprettede konkurrencen, var på grund af det stigende antal af kvindelige fodboldspillere rundt omkring i verden. VM for kvinder løber ikke af stablen samtidig med VM for mænd, og det er heller ikke en del af de Olympiske lege. Men der er en ny udgave hvert fjerde år, og det er en yderst vigtig begivenhed inden for fodbold.
Den første udgave af kvindernes verdensmesterskab i fodbold fandt sted i Kina i 1991, for det er nemlig i Kina, at der findes flest fans af kvindefodbold. Det år blev de første mestre nogensinde USA.
Siden starten har 16 hold deltaget i konkurrencen indtil 2015. Derefter har otte hold mere spillet om sejren. Der har allerede været otte udgaver:
- 1991: I Kina – vinderen var USA (2-1 mod Norge).
- 1995: I Sverige – vinderen var Norge (2-0 mod Tyskland).
- 1999: I USA – vinderen var USA (5-4 i straffesparkskonkurrence mod Kina).
- 2003: I USA – vinderen var Tyskland (2-1 mod Sverige).
- 2007: I Kina – vinderen var Tyskland (2-0 mod Brasilien).
- 2011: I Tyskland – vinderen var Japan (3-1 i straffesparkskonkurrence mod USA).
- 2015: I Canada – vinderen var USA (5-2 mod Japan).
- 2019: I Frankrig – vinderen var USA (2-0 mod Holland).
Den næste udgave er i 2023, men hvor mesterskabet skal afholdes vides endnu ikke. USA er det land, der har flest sejre, da de har vundet hele fire gange. Tyskland har vundet to gange, og Norge og Japan har hver vundet én gang.
Kvalifikationer og elimineringer
Kvindernes landshold i de forskellige lande skal spille mod hinanden for at kvalificere sig til kvindernes verdensmesterskab i fodbold. Først og fremmest skal holdets forbund være medlem af FIFA og en del af de seks kontinentale forbund: AFC (Asien), CAF (Afrika), CONCACAF (Nordamerika, Centralamerika og Caribien), Conmebol (Sydamerika), OFC (Sydlige Stillehav) og UEFA (Europa).
Hvert forbund organiserer et kvalifikationssystem samt mesterskaber på deres kontinent: 8 for UEFA, 5 for AFC, 3 for CONCACAF (hvor de deler 1 med Conmebol) og CAF, 2 for Conmebol (herunder det delte mesterskab med CONCACAF) og 1 for OFC.
De 24 bedste hold ender med at deltage i kvinderens verdensmesterskab i fodbold. Til at starte med inddeles holdene i seks grupper bestående af fire hold i hver gruppe. De to bedste hold i hver gruppe findes, og de går videre til næste runde.
Den anden runde inkluderer 1/8-delsfinalen, kvartfinalen, semifinalen og finalen. Under disse runder ryger man direkte ud af mesterskabet, hvis man taber en kamp. De to hold, der taber i semifinalen, spiller om tredjepladsen.
Hvis det står lige i slutningen af kampen, er der forlænget spilletid i form af to runder på hver 15 minutter. Hvis det stadig står lige efter den forlængede spilletid, afgøres kampen ved hjælp af en straffesparkskonkurrence.
Rekorder og udmærkelser i kvindernes verdensmesterskab i fodbold
Mesterskabet har hædret visse spillere med priser og udmærkelser siden den første udgave i 1991.
Spilleren, der på nuværende tidspunkt har vundet flest priser, er brasilianeren, Marta Vieria da Silva, der har vundet 17 priser til sit land. Tyskeren, Birgit Prinz, og amerikaneren, Abby Wambach, har hver vundet 14 priser.
FIFA uddeler også priser til mesterskabets bedste spiller. I 2015 var det amerikaneren, Carli Lloyd, der vandt. I 2011 var det japaneren, Homare Sawa, der vandt prisen.
Der givers også priser til den bedste målmand (Den Gyldne Handske), den yngste spiller, den bedste sportsånd og det bedste mål. Kort sagt ligner kvindernes mesterskab i fodbold ret meget mændenes, og det oplever en stigende interesse fra offentligheden.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Eliécer Amaya, J. (2006). Una historia del fútbol femenino. Revista Javeriana.