Forholdet mellem privatret og sport

Der er to store problemer, der komplicerer forholdet mellem privatret og sport.

For at forstå forholdet og konflikterne mellem offentlig ret, privatret og sport, så bliv ved med at læse! Lad os tale om de begrebsmæssige og praktiske forskelle mellem disse to store segmenter af den internationale lov.

Forholdet mellem offentlig ret, privatret og sport, er stadig et meget komplekst emne. Faktisk, ser vi ofte et overlap eller interferens mellem offentlig ret og privatret. Ydermere, hvordan disse reguleringer skaber konflikter mellem ledende instanser inden for sport og offentlige autoriteter.

Disse sammenstød fører ofte tilbage til spørgsmålet omkring, hvor meget denne disciplin faktisk kan styres af specifikke love. Når alt kommer til alt, er det ikke blot et tilfælde, at sportsloven har opnået styrke over de sidste par år. 

Flere og flere professionelle vælger at specialisere sig inden for dette. Foruden at det er en spændende mulighed at praktisere loven på sportsbanen, viser det også behovet for korrekt trænede advokater til at hjælpe med at løse og forebygge disse former for strider. Det vil også hjælpe at have mere gennemsigtighed inden for sportsret.

Offentlig ret og privatret: definition og forskelle

Privatret er en gren af loven. Dens primære funktion er at regulere de forskellige forhold og aktiviteter, der involverer private borgere.

Den private version af den lovmæssige verden læner sig op af to fundamentale principper for at kunne fungere. Det første er ligheden blandt individer før loven. Det andet er vores autonome, frie vilje. Det er vigtigt at huske på, at loven er den, der er udtrykt eksplicit i lovmæssige tekster og de eksisterende love i hvert samfund.

Det gør den anderledes fra den offentlige ret, som fokuserer på forholdene og aktiviteterne udført af staten. Dog, kan den offentlige gren af loven også stå for at regulere de situationer, hvor den offentlige administration handler som en privat borger og ikke som den regulerende stat.

I mere praktiske termer, kan vi sige, at privatret styrer i de situationer, der involverer to eller flere private borgere. Nogle eksempler herpå er skilsmisser eller lovmæssigheder, der involverer aktiver hos tredjepart.

På den anden side, står offentlig ret for de handlinger og kompetencer, der angår staten eller offentlig administration. Forskellen har eksisteret siden Romerriget, og det har været fundamentalt at etablere de nuværende lovmæssige strukturer. 

Forholdet mellem offentlig ret, privatret og sport

Bredt sagt, har sport det med at have et tættere forhold med privatret. En stor del af de forbund og sportsklubber, der findes, er private organisationer. 

Oveni dette, er de fleste forhold i sportsverden mellem private selskaber. Det kan være mellem to folk, en atlet og et firma, mærke eller forbund. Eller mellem to eller flere parter i den private sektor.

Dog, er der to store problemer, der komplicerer forholdet mellem privatret og sport. Det første er, for eksempel i Spanien, at sportsloven er ret ikke-eksisterende som en lovgivende ramme med autonomi. 

Dets aktiviteter og strukturer er, i sig selv, relateret til de reguleringer og beslutninger, der kommer fra forbund og sportsorganisationer, såsom:

• De olympiske vedtægter.
• Reguleringer og disciplinære koder fra nationale og internationale forbund (FIFA eller FIBA).
• Vedtægter hos sportsklubber og ligaer.
• Beslutninger fra sportsvoldgiftdomstolen eller interne komitéer.

Nu, lad os tage et kig på den anden og mere vigtige problemstilling. Dette er i praksis, at forholdene og handlingerne på sportsbanen også involverer nationale og autonome love og reguleringer, der stammer fra offentlige administrationer.

Beskæftigelsesforhold og kontrakt

Hvis vi tager et eksempel med kontrakten mellem en atlet og en sportsklub, kan vi se, at der er et direkte forhold mellem to private enheder. Alt dette falder under den royale forordning, som regulerer den professionelle praksis hos atleter.

Foruden dette, indbefattes beskæftigelsesforholdet hos atleter, i Spanien eksempelvis, i arbejdsvedtægten og det inkluderes under en speciel kategori. Derfor, er det ikke underligt at den offentlige ret ofte blander sig og løser konflikter på sportsbanen.

Slutteligt, er det også vigtigt ikke at tabe synet af det faktum, at sport ikke er en privat aktivitet. Det bør i virkeligheden være en ret for alle borgere. For at opnå dette, spiller staten en afgørende rolle i promoveringen af offentlig politik og reguleringer, der garanterer adgang til fysiske aktiviteter.