Hurtigløb på skøjter: alt du behøver at vide
Hurtigløb på skøjter er en disciplin hvor udholdenhed spiller en kæmpe rolle. Konkurrencer bliver afholdt på forskellige overflader og løb varierer fra korte distancer (200 meter) til lange distancer (4200 meter). Læs mere om sporten i denne artikel.
Karakteristikker ved rulleskøjter
Denne type skøjtning sker på et hårdt gulvområde og skøjterne har hjul. Folk bruger også rulleskøjter til at skøjte på gaderne. Hurtigløb på rulleskøjter er en af de mest kendte versioner af denne sport. Konkurrencer finder sted på en ovalformet bane med inline skøjter.
Ideen med denne sport er, at du færdiggør alle runderne på banen før de andre deltagere.
Denne sport er meget fysisk og mentalt krævende og er en aerobisk træning, der kræver en masse forberedelse og træning. Det er mere en blot fart: denne sport kombinerer styrke, evner og udholdenhed.
Derudover involverer det også strategi med endemålet værende anstrengelse og udholdenhed for at kunne nå mållinjen før de andre.
Banen er en oval form, tildækket og har et trægulv. Banen skal have to ens lige strækninger og to ens kurver. Derudover skal banen være mellem 125 og 400 meter lang.
Der er forskellige typer af hurtigløbs konkurrencer:
- Baneløb: 80 til 100 meter
- Individuelle tidsprøver: 200 til 300 meter
- En kort distance i grupper: 500 til 1000 meter
- Mellemdistance: 2000 til 5000 meter
- Distance: 2000 til 5000 meter
Karakteristikker ved hurtigløb på skøjter (is)
I modsætning til inline hurtigløb på skøjter, har skøjteløb på is været en olympisk sport siden 1924. Banen ligner meget inline skøjtning, men er dækket med et lag kunstigt is.
En anden forskel er den type skøjter der bruges. I dette tilfælde bruger skøjteløbere skøjter, der tillader dem at glide på is, ligesom dem der bruges ved kunstskøjteløb for eksempel.
Hurtigløbs konkurrencer bliver afholdt på en 400 meter lang bane, men to lige strækninger og to kurver. Deltagere former hold af to og deltager i tidsprøver. Med andre ord aflæser en tidtager hvor lang tid hver deltager bruger på at færdiggøre løbet.
Når begge atleter er færdig med deres tidtagning, vises den hurtigste tid på uret.
En af de usædvanelige ting ved hurtigløb på is er, at hver gang en deltager runder et sving, skal de skifte bane. Hvis de var på indersiden, skal de skifte til ydersiden og omvendt. Det er værd at nævne at inderbanen er kortere end yderbanen, hvilket er derfor denne regel eksisterer.
Ved vinter OL, er der 12 konkurrencer for hurtigløb på skøjter: seks herre konkurrencer og seks dame konkurrencer. Disse er 500, 1000, 1500, 3000, 5000 meter, og en hold konkurrence.
I første konkurrence på listen skal atleter deltage i to løb. For den sidste, som for nyeligt kom med (2006), er der et hold med tre skøjteløbere der skiftes. Dette minder om hvad der sker i cykling.
Karakteristikker ved korte hurtigløb på skøjter
Den tredje disciplin i hurtigløbs verdenen er også en vinter OL sport. Denne sport finder sted på en isbane, der er kortere end dem vi tidligere har nævnt. En anden forskel er at atleter alle kører løbet sammen, i stedet for mod uret.
Banen er 111 meter, ovalformet og uden baneopdeling. Baneopdelinger kan give fald og ulykker under konkurrencer, som ofte kan føre til at deltagere dropper ud af løbet eller endda give diskvalifikationer. Kort bane løb er uden tvivl spektakulær og helt klart værd at se.
Ved OL i 1988 i Calgary var dette udført som en fremvisningssport. Det følgende år ved vinter OL, blev det endelig genkendt som en olympisk sport.
Der er ingen tvivl om at hurtigløb på skøjter er en fantastisk og enormt underholdende sport at se på, om det er på live eller i fjernsynet. Hvad tænker du om denne sport? Er du interesseret i at afprøve det?
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Egocheaga Rodríguez, J., Llavador Ros, J., Díaz-Munío Carabaza, J. J., Del Valle Soto, M., Egia Lekunberri, O., & Díaz De Bilbao, I. (2004). Economía de carrera en el patinaje de velocidad. Influencia de la posición dentro del grupo. Archivos de Medicina Del Deporte.
- E S / R A M D Artigo De Revisão, W. W. W. E. L. S. E. V. I. E. R., Piucco, T., Dos Santos, S. G., & De Lucas, R. D. (2014). Medicina del Deporte Patinaç ão de velocidade in-line: uma revisão sistemática. Revista Andaluza de Medicina Del Deporte, 7(4), 162–169. https://doi.org/10.1016/j.ramd.2014.02.002
- Kuper, G. H., & Sterken, E. (2003). Resistencia en el patinaje de velocidad El desarrollo de los récords mundiales. European Journal of Operational Research. https://doi.org/10.1016/S0377-2217(02)00685-9