Hvordan du kan forebygge skader, når du spiller padel tennis

Du skal ikke lade skader afholde dig fra at nyde denne fantastiske sportsgren. Læs videre for at finde ud af, hvad du kan gøre for at undgå at komme til skade. 
Hvordan du kan forebygge skader, når du spiller padel tennis

Sidste ændring: 17 juli, 2023

Før du begynder på enhver sportsgren, er det altid en god idé at læse op på de ting, du skal tage i betragtning, så du kan forebygge skader – og padel tennis er ingen undtagelse. Der er nogle aspekter, du formentlig bør vide, før du begynder at dyrke denne sjove og spændende sport.

De fleste ting du skal passe på i padel tennis er relateret til dine muskler. Både dine led, knogler og sener kan dog alle komme til skade på en eller anden måde, hvis du ikke er forsigtig. Hvis du er en af de atleter, der tager alle de forbehold, du kan, så læs videre. Her kan du finde ud af, hvad du kan gøre for at undgå at komme til skade. 

Afgørende tips til at forebygge skader, når du spiller padel tennis

Padel tennis minder om almindelig tennis, men det er lettere at lære og mindre dyrt at blive involveret i. Det bliver spillet på en bane med vægge, der minder om squash, og man er nødt til at være mindst fire personer for at kunne spille

Selv folk der lever en mere inaktiv stil, kan spille padel tennis for sjov uden at det er for fysisk krævende, fordi det er nemt at lære og spille.

Når det er sagt, er det stadig en form for fysisk træning, og det er muligt at komme til skade, når du spiller. Nedenfor har vi nogle tips til at forebygge, at dette sker.

Du kan forebygge skader, når du spiller padel tennis, hvis du varmer op først

Det er det første trin, du skal tage, før du overhovedet træder ind på banen. Hvis du er begynder, skal du lade være med at begå samme fejl som mange andre. Du skal ikke begynde at spille, uden du har varmet op først.

mand der strækker sin arm ud

Mange folk begår begår fejlen med at tænke, at det ikke er vigtigt at varme opDenne attitude øger kun risikoen for at lide af en skade.

Til en sport såsom padel tennis er det en god idé at fokusere på at varme benene og armene op, da de vil blive brugt konstant i spillet.

Hav passende tøj på

Det er ikke blot mere komfortabelt at have det rigtige tøj på. Det hjælper også med at forebygge skader. For det første skal du have tøj på, der er blødt og fleksibelt, så det hjælper dig med at bevæge dig mere frit. 

For det andet er det vigtigt at have de rigtige sko på, da den konstante friktion med gulvet kan føre til vabler. Dine træningssko bør også give dig god støtte for at hjælpe dig med at undgå forstuvninger. Hvis du er ret tilbøjelig til at få sådan en skade, skal du tale med din fysioterapeut, før du begynder at spille.

Lad være med at negligere din teknik for at forebygge skader, når du spiller padel tennis

Padel tennis handler ikke blot om at ramme en bold med en padel. Du er også nødt til at have din kropsholdning i tankerne både før, under og efter dine slag. 

Hvis du er opmærksom på din ryg og dine ben, vil det hjælpe dig med at forebygge skader i disse dele af kroppen. Ydermere vil din akillessene takke dig for, hvis du støtter din vægt på dine trædepuder.

Hold dig hydreret

Ligesom at varme op først er det en fundamental del af enhver sport, at man er vel hydreret. Faktisk ser nogle det endda som den vigtigste måde til at undgå skader. 

Vi anbefaler at du drikker før, under og efter enhver sport og det inkluderer padel tennis. Det vil hjælpe dig med at undgå ufrivillige muskelspasmer eller svimmelhed.

Besøg din læge

Såvel som alle de ovenstående tips er det ikke en dårlig idé at besøge din læge. Det er måske ikke en særlig almindelig anbefaling, men du kan aldrig være for forsigtig. 

Lægetjek bør gøres regelmæssigt, og hvis du skal til at starte på en ny sport, vil det ikke skade at sikre dig, at alt er i orden. På den måde vil du undgå ubehagelige overraskelser, når du træder ind på banen.

Du skal ikke være ligeglad

Det er godt for dit helbred at dyrke sport, men sunde vaner er meningsløse, hvis du ødelægger dem ved at være ligeglad og blive skadet, når du spiller padel tennis. Du skal huske, at ingen er immune over for skader og man kan aldrig være for forsigtig. 

Det er kun godt for dig at praktisere en sport, hvis du generelt passer på din krop. Det betyder at du skal sikre dig, at den er i en god tilstand. Nu hvor du har læst alt ovenstående, så kom afsted og nyd at spille padel tennis!


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Sánchez-Alcaraz Martínez, B. J. (2013). Historia Del Pádel. Materiales Para La Historia Del Deporte.
  • De Prado, F.;Sánchez-Alcaraz, BJ.García-Navarro.JN.:Burruezo, A. (2014). Prevención de lesiones en el pádel. Revista de Transmisión Del Conocimiento Educativo y de La Salud.
  • Sánchez-Alcaraz, B. J. (2013). Percepción de los factores que provocan lesiones en jugadores de pádel. Revista de Entrenamiento Deportivo.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.