Juridiske aspekter af sport for handicappede

Evolutionen af sport for handicappede er konstant i gang i følge med sociale politikker og ordentlig juridisk kontekst. I denne artikel vil vi fortælle dig mere omkring disse sports modaliteter.

Sport for handicappede har fået en masse styrke på det seneste. Faktisk så meget, at store begivenheder, såsom de paralympiske lege, tiltrækker flere og flere atleter, lande og tilskuere. Udover dette har antallet af handicappet på verdensplan også vokset de seneste årtier.

Verdensdata

Lad os tage et kig på noget data fra World Health Organisation (WHO). Individder, der lider af handicap, udgjorde omkring 10% af verdenbefolkningen i halvfjerdserne. Da vi nåede til år 2010 var dette tal gået op til 15%. Der var også en øgning i patologierne, der stammer fra fysiske eller kognitive handicap.

Væksten af disse handicappede sportsmodaliteter viser også nogle nye udfordringer indenfor det juridiske felt. Et klart eksempel ville være udviklingen af mere transparente og specifikke reguleringer for udøvelsen af parasport.

Med dette in mente så lad os tage et kig på nogle basale juridiske aspekter af sport for handicappede. Men først vil vi analysere konceptet af handicap adopteret indenfor sport og jura.

Konceptet om sport for handicappede og samfundets opfattelse

En af de mest accepteret koncepter for handicappede er den foreslået af de Forenede Nationer. Definitionen siger som følger:

Denne definition inkluderer et perspektiv, der er lidt kontroversielt. Problemet er, at det ikke tillægger problemet i et handicap til en sygdom eller en medfødt/arvelig lidelse.

På grund af dette forstærker FNs overvejelser behovet for at arbejde sammen som stat og samfund omkring offentlige politikker og private initiativer. Det handler om at promovere og øge bevidstheden omkring diversiteten og integrationen af handicappede mennesker. Denne integration skal ske indenfor arbejde, politik, sport og juridisk områder, såvel som sameksistensen af et samfund.

Sport for handicappede som integration

Endnu engang skal vi se sport som en fundamental integrerende agent til at inkorporere handicappede mennesker ind i strukturerne og dynamikerne af vores samfund. Sport har en positiv effekt på rehabiliteringen af et individ; det hjælper derudover også med at bekæmpe isolation, fordomme og ulighed.

Det bør være en af grundstenene i offentlige, sociale og arbejds integrations politikker at promovere sport for handicappede. Som konsekvens er det nødvendigt at organisere og regulere de forskellige konkurrencer og offentlige samt private enheder, der deltager i sportsaktiviteter for mennesker med handicap.

I realiteten er den store juridiske udfordring i forhold til promoveringen og reguleringen af parasport, præcist, etableringen af mere effektive mekanismer til at samle, koordinere og promovere alle aktioner og initiativer fra de forskellige lag mod et generelt mål. Objektivet bør reflektere staten og autonome juridiske reguleringer.

Sammen med promovering og regulerings strategier, er det essentielt at generere kontrol mekanismer, der våger over rettighederne, som handicappede mennesker har. Vi skal agere for at bekæmpe social ekskludering. Og måden vi opnår dette på er ved at sikre, at politikkerne bliver udført i tide og på en ordentlig måde af autoriteterne og de korresponderende organisationer.

Rettigheder for handicappede i Spanien

I 1975 blev rettighederne for handicappede anerkendt for første gang. Dette skete med kreeringen af the Declaration on the Rights of Disabled Persons. Det var en af de første vigtige historiske milesten.

Denne plan markerede et før og et efter, da det inspirerede den spanske lovgivningsmæssige tekst i forhold til opmærksomheden omkring handicap: Law of Social Integration of People with Disabilities (LISMI Law 13/1982).

Siden den blev vedtaget har LISMI givet mange bidrag. Et af dem er anerkendelsen af behovet for at promovere integration og tilbyde integrerende servicer gennem sport, kulturelle aktiviteter, fritidsaktiviteter, underholdning, osv.

På samme måde er det vigtigt at gøre opmærksom på de juridiske og sociale aktioner for at optimere tilgængelighed; specielt indenfor offentlige områder, i følge WHOs deklaration i 2011. I denne forbindelse er vi nødt til at nævne aktionerne af den spanske Federation of People with Physical Disabilities.

Til sidst kan vi ikke glemme, at garanteret adgang er et nøgle element for handicappede mennesker for at kunne interagere med samfundet. Det tillader dem at nyde et balanceret liv med arbejde, sundhed, uddannelse og fritid, blandt andre vigtige ting.