De værste formel 1 biler i historien
Lad os kigge på formel 1 historien og analysere det værste, som denne konkurrencesport har at tilbyde. Vi taler her om de en-sædede biler, som ikke kunne stå for mosten i denne sport.
I løbet af de 68 sæsoner formel 1 er blevet afviklet, er der kommet og gået mange biler. Nogle af dem er på listen over de store, ja de repræsenterer sågar hele æraer! De vil for altid blive husket af de mange fans.
Men i dag taler vi ikke om de bedste biler i formel 1. I dag vil vi gå i den modsatte grøft og opliste de værste formel 1 biler i historien i denne sport.
Hundrede af ingeniører lægger al deres viden i at bygge konkurrencedygtige biler hvert år. Kørerne til disse biler giver også alt, hvad de har i denne sport. Men mennesker begår fejl, og nogle gange kan ingeniørerne ikke helt leve op til de forventninger, der stilles til dem.
Dette er de værste formel 1 biler i historien
March 2-4-0
Det første du bemærker ved denne en-sædede bil er, at den har fire baghjul. March var en af de hold, som tog en chance i midten af 70’erne med denne type af design.
March 2-4-0 var baseret på P34’eren, som havde fire forhjul. March’ ingeniører tænkte, at ved at flytte de fire hjul bagud kunne man forbedre dens aerodynamik og dens stabilitet. Intet af det, som de havde forventet blev en realitet, og hele sæsonen blev en eklatant fiasko.
Deres løsning på at komme tilbage i ræset igen var at vende tilbage til den klassiske firhjulede udgave i næste sæson.
Maki F101
Maki deltog i 1974 sæsonen. Eller rettere forsøgte at deltage, for den opnåede ikke en eneste kvalifikation, der var nødvendig for at kunne være med i løbet. Den blev kørt af Tommy Trimmer, Hiroshi Fushida og Howden Ganley.
Udover at have været en af de største fiaskoer i formel 1, så vil den også blive husket for at være en af de grimmeste biler. Vi ved ikke om den ville løbe med prisen, men den ville helt sikkert komme langt op på listen.
Men i stedet for at give op udviklede man på bilen, og den vendte tilbage året efter. Vi kan ikke rigtig beslutte os for om denne anden sæson var lige så ringe eller værre end den første. Vi kan her bare nævne, at den eksploderede i det hollandske Grand Prix lige efter det lykkedes for den at kvalificere sig til selve løbet.
McLaren MP4-30
Dette er en af de seneste fiaskoer i formel 1. Da McLaren og Honda meldte deres samarbejde ud i 2015, var forventningerne til deres nykonstruerede bil meget høje.
Desuden forlod Fernando Alonso Ferrari efter nogle få år, hvor hans indsats ikke gav de resultater, han havde håbet på. Han kom med på dette hold, hvor det så ud til, at Alonso-McLaren-Honda partnerskabet skulle være en kombination, der ikke kunne besejres.
Det, som der kom ud af det, var en bil, som klart kunne mindre end forventet, selv i forsæsonen. Motorerne satte ud, manglede kraft og var meget lidt pålidelig og viste sig med en uendelig række at mekaniske defekter.
Som sæsonen gik udviklede McLaren sig. De blev nu i stand til at komme frem til målstregen uden at blive overhalet af de andre biler med for mange omgange.
Andrea Moda S921
Denne formel 1 bil blev designet af Simtek til Andrea Moda holdet. Den var med i sæsonen i 1992. Bilen blev kørt af Roberto Moreno fra Brasilien og englænderen Perry McCarthy.
Denne bil var en sand katastrofe på alle planer. Beviset på dette er, at dens bedste placering blev en 19. plads ved Grand Prix’et i Monaco. Da den tabte alle sine løb, valgte teamet til sidst en anden løsning.
Og for at fuldende billedet af en sand katastrofe udover de pauvre resultater – så var det ingen overraskelse, at den slet ikke blev godkendt til at måtte køre race – men problemerne ender ikke her. Ejeren af holdet, Andrea Sassetti, blev arresteret på grund af uregelmæssigheder med finanserne.
En af de værste biler – Life L190
På trods af at vi har gemt denne som den sidste, må den nok betegnes som den værste af dem alle! Life L190 var med i sæsonen 1990 og blev kørt af Braham og Giacomelli. Nu er det nok en overdrivelse at bruge ordet “kæmpe” om titlen i denne sammenhæng, fordi bilen fuldførte ikke et eneste løb.
Dens tophastighed blev målt til sølle 65 kilometer i timen med halvdelen af de hestekræfter, som de andre deltagere havde. Den kom aldrig rundt på banen mere end to omgang efter hinanden uden at bryde sammen. Halvvejs gennem sæsonen forlod chefen Ernesto Vita mesterskaberne og tog ansvaret for fiaskoen.
Kigger man på resultaterne, som disse biler opnåede i deres løb, er det tydeligt, at de langt fra var racerbiler, som man kan forvente på dette niveau. Det er derfor de fortjener den utrolige titel for at være blandt de værste biler i formel 1 sportens historie.