Fernando Alonso: World Endurance Championship

03 oktober, 2019
Efter hans mange sejre i Formel 1, så har Fernando Alonso også eksperimenteret med andre kategorier inden for motorsport. En af dem er World Endurance Championship.
 

Fernando Alonso er en stjerne inden for spansk motorsport, og han har også succes i en anden kategori inden for en af de mest konkurrencedygtige sportsgrene i verden, hvilket er World Endurance Championship. Vi fortæller dig mere om det i denne artikel.

Det er en officiel konkurrence organiseret af International Automobile Federation. Hold med masser erfaring deltager i konkurrencen, hvilket blandt andet er BMW, Toyota, Aston Martin, Ford og Porsche. Der er også andre nye med såsom Rebellion Racing, SMP Racing, Dragon Speed, MR Racing og mange flere.

Den berømte WEC (World Endurance Championship) er i sin 7. udgave. Men besynderligt nok er 2018-2019 mesterskabet første gang, hvor konkurrencen blev afholdt to gange på et år.

Hvad er World Endurance Championship?

WEC består af fire kategorier i henhold til køretøjets egenskaber. Opdelingen tager højde for motorens hestekræfter, brændstofstankens kapacitet og bilens vægt samt racerkørernes ekspertise. Således ender vi op med fire kategorier:

LMGTE AM: 500 hestekræfter, 238-317 gallon brændstof og mindst 1245 kg. Der skal være mindst en eller to racerkørere med bronze eller en med sølv på hvert hold.

LMGTE PRO: Samme som den overnævnte, men uden begrænsninger, hvad angår racerkørernes kategori.

LMP2: 600 hestekræfter, 20 gallon brændstof og mindst 930 kg.

LMP1: +1000 hestekræfter, 16,46-19,81 gallon, 818-833 kg. Racerkørere med bronze er ikke tilladt.

Fernando Alonso er en stor stjerne inden for motorsport i Spanien
 

Hvert hold består af tre racerkørere. Kvalifikationsrunderne består af to serier på 20 minutter hver; en til LMGTE og en til LMP. En anden besynderlighed har at gøre med pointsystemet, som varierer for seks timers racerløb, Sebring 1000 mil og 24 Timers Le Mans.

2018-2019 sæsonen i denne kategori har 25 hold og mere end 30 deltagende racerkørere. Desuden udfører de otte tests, som inkluderer 24 Timers Le Mans i 2018 og 2019.

24 Timers Le Mans

Det berømte 24 Timers Le Mans-racerløb er en del af World Endurance Championship. Dette er en stress-test, der finder sted i juni måned hvert år på Circuit de la Sarthe i den franske by, Le Mans.

Det, der er specielt ved dette racerløb, er netop dets varighed og formål. Racerkøreren, der vinder, er den, som har kørt den største distance i de 24 timer af konkurrencen.

Tilbage i tiden plejede holdene at bestå af en eller to racerkørere, men i dag er sikkerhedsforholdene strengere. Således skal holdene bestå af tre racerkørere; ingen af dem må køre i mere end fire sammenhængende timer eller mere end 14 timer i alt.

24 Timers Le Mans har til formål at teste bilernes pålidelighed samt deres hastighed. Det er uden tvivl et unikt racerløb. De mærker, der har vundet flest gange, er Porsche (19 gange), Audi (13 gange) og Ferrari (9 gange). Hvad angår racerkørerne, er det danskeren, Tom Kristensen, der har været mest succesfuld, da han har vundet ni gange.

Fernando Alonso og hans præstation i WEC

 

Efter Fernando Alonso forlod Formel 1 ved Abu Dhabi GP 2018, besluttede han sig for at deltage i ikoniske racerkonkurrencer inden for motorsportens verden. Det er sådan, han endte i World Endurance Championship.

WEC er en forholdsvis ny konkurrence

Fernando Alonso kørte i sin Toyota, og han vandt Sebring 1000 Miles i 2019. Han var også i stand til at vinde i seks timer-løbet, Spa Francorchamps, i Belgien.

Før det, i januar samme år, blev han nummer et i 24-timers løbet Daytona. Desværre kvalificerede han sig ikke til Indianapolis 500. 

Uanset hvad, så er det allerede blevet bekræftet, at Fernando Alonso ikke vil være en del af 2019-2020 sæsonen af World Endurance Championship. Hans sidste ræs var Le Mans i juni. Brendon Hartley, en tidligere F1-racerkører, vil overtage hans plads.

Lige nu er det ikke meget vi ved om fremtiden for Fernando Alonso. Men der er dog en ting, der er sikkert: Hvis han vinder WEC-titlen i denne sæson, hvor han stadig konkurrerer sammen med sit hold, kan han tilføje endnu en pris til sin store samling. 

 
  • World Endurance Championship. FIA Sitio Oficial. Disponible en: https://www.fiawec.com/en/regulations/31
  • VÍDEO: Toyota se despide de Alonso, que deja el WEC tras Le Mans. Auto Bild. https://www.autobild.es/noticias/video-toyota-alonso-wec-mans-429907