Sandt eller falsk: Kan øl hydrere kroppen?
Det er en sætning, som ofte høres fra folk, der standhaftigt forsvarer denne drik. Men er det sandt? Kan øl hydrere kroppen? Vi ser nærmere på øllens egenskaber i denne artikel, så vi kan evaluere denne teori.
Indeholder øl mange mineraler?
Det er muligt at tro, at øl kan være hydrerende af to forskellige årsager: det har et højt indhold af mineraler, og det er en væske. Hvad er så egentlig sandheden her? Kan øl hydrere kroppen? Passer det, at øl giver så mange mikronæringsstoffer, som det påstås?
For at besvare dette spørgsmål skal vi lave en simpel øvelse: vi skal sammenligne mikronæringsstofferne, der fås i et glas øl, med mikronæringsstofferne, der fås i et glas mælk.
Mængden af mineraler i mælk i forhold til øl
Vi starter med kalcium. Et glas øl indeholder 14 mg kalcium sammenlignet med de 186 mg i et glas mælk. Mælk indeholder 13 gange mere kalcium end øl.
En anden komponent, som vi kan sammenligne, er kalium. Dette mikronæringsstof er kendt for at være til stede i øl, og det skiller sig ikke ud for sin tilstedeværelse i mælk. Prøv at skrive “øl + kalium” i en søgemaskine, og så vil du se hundredvis af resultater, der roser øl for sit høje indhold af kalium.
Men selvom der ikke er mange, der ved det, så indeholder et glas mælk 3,5 gange mere kalium end et glas øl. Der er kun 64,75 mg kalium til stede i et glas øl sammenlignet med 235,5 mg i et glas mælk.
Endelig skal vi kigge på indholdet af fosfor. Et glas mælk indeholder 25,5 mg fosfor. Hvor mange milligram tror du, at øl indeholder? Et tip: hvis du virkelig gerne vil inkludere fosfor i din kost, så er de mest anbefalede fødevarer sardiner (270 mg per 100 gram) samt fisk og skaldyr (200 mg per 100 gram).
Et æg (210 mg per 100 gram) skiller sig også ud for sit indhold af fosfor. Det har et højt indhold af dette mineral i æggeblommen (590 mg per 100 gram).
Som vi kan se, kan øl ikke betragtes som noget spektakulært grundet sit mineralindhold. Man behøver blot at drikke et glas mælk for at overgå det.
Kan øl hydrere kroppen: Alkoholens effekt på menneskets kropsvæsker
Vi ved alle sammen, at øl øger trangen til at urinere – ligesom med alt andet alkohol. Der er en simpel forklaring på dette, da alkohol arbejder med et vigtigt hormon i udskillelsesprocessen, hvilket er det anti-vanddrivende hormon (ADH).
ADH-hormonets funktion er at hjælpe nyrerne med at reabsorbere vandet, der bruges til at opløse de giftige stoffer og affald, som vi skal eliminere, og som er til stede i vores blod. Til denne proces bruger kroppen en masse vand, men den er ikke villig til at give slip på det. For at undgå dette kommer ADH i spil, som sørger for, at dette vand passerer tilbage i kroppen.
Men hvad har alt dette med alkohol at gøre? Det er ret simpelt: alkohol hæmmer sekretionen af det anti-vanddrivende hormon, og derfor har alkohol en vanddrivende effekt. Selvom det kan virke forvirrende, så er det ret simpelt, hvis vi tænker logisk over det.
I sidste ende får alkohol os til at miste mere vand hurtigere, samt de mineraler, det indeholder. Dette er den primære årsag til, hvorfor vi bemærker, at vi har en større trang til at gå på toilettet, når vi har drukket alkohol.
Vi ved allerede, at dehydrering og tab af mineraler ikke er godt for muskelrestitution. Derfor er det ikke godt at drikke øl, når du lige har trænet.