De negative virkninger ved tobak for atleter

Tobak er en fjende for helbredet, men det er endnu mere skadeligt, når vi taler om tobak for atleter. Vi fortæller dig hvorfor.
De negative virkninger ved tobak for atleter

Sidste ændring: 17 oktober, 2019

Tobaksafhængighed er en af de mest skadelige vaner i dagens samfund. Det er så stort et problem, at mange regeringer i verden anser det for at være et folkesundhedsproblem. Tobak er direkte ansvarligt for fem millioner dødsfald hvert år. Mange, der ryger, forsøger at udføre fysisk aktivitet for at reducere de negative virkninger ved denne vane. Men tobak for atleter er på ingen måder positivt.

De negative virkninger ved tobak for atleter

I årtier har man diskuteret de negativer virkninger ved tobaksafhængighed. Der er desværre også undersøgelser af tvivlsom oprindelse, der taler om de formodede fordele ved tobak og det primære ingrediens: nikotin.

Men vi ved alle sammen godt, at rygning er skadeligt. Så hvad er de negative virkninger ved tobaksrygnig? Rygning skader det kardiovaskulære system og begrænser lungekapaciteten. Det er ikke kun det, men der er også en lang liste af andre virkninger, og dette inkluderer skade på urinsystemet.

Passiv rygning

Tobak påvirker ikke bare rygere; det har også negative konsekvenser for dem, som bor sammen med rygere. Statistikker viser, at rygeren inhalerer 15% af røgen, og de resterende 85% pustes ud i luften.

Den mest sårbare gruppe, der udsættes for passiv rygning, er børn. Undersøgelser har forbundet tobak med sager såsom ørebetændelse, astma og andre luftvejslidelser. Der er stor sandsynlighed for, at disse børn på et tidspunkt selv bliver rygere.

Eksperter hentyder til børn i den højeste risikogruppe som “arvelige rygere”. Det er de børn, der undfanges af rygere. De mest alvorlige sager er babyer, der fødes af mødre, som er afhængige af nikotin under graviditeten eller under amning.

Tobak for atleter: En farlig kombination

Rygning tilbyder overhovedet ingen positive fordele for dit helbred. Det minimerer også de positive virkninger ved almindelig fysisk aktivitet på kroppen. At dyrke sport modvirker ikke skaden forårsaget af denne vane. 

Rygning påvirker dine lunger negativt

Når man blander cigaretter og motion kan det indebære endnu flere risici, end hvad rygning gør, når man lever et inaktivt liv. En rygers hjerte skal arbejde endnu hårdere for at opfylde de krav, det udsættes for.

Antallet af slag per minut under hvile er højere blandt rygere. Dette gør normal vejrtrækning vanskeligt efter en intens omgang træning.

Lungerne er den største taber

Cigaretter er den primære årsag til lungekræft. Og det er uden at nævne det faktum, at rygning direkte påvirker alle de andre organer, der er involveret i luftvejene, lige fra munden til bronkierne.

Når du dramatisk begrænser lungernes kapacitet, mindskes mængden af ilt, der når blodet, betydeligt. Denne situation fører til iltmangel i kroppens væv, hvilket kan forårsage en høj risiko for træthed i muskelsystemet og endda efterfølgende sammenbrud. 

Tobak for atleter: Kompromitterede muskler

Den negative påvirkning af cigaretter på musklerne gør mere end bare at gøre dig hurtigt træt eller forsinke de genoprettende processer. Det bedøver muskelvæksten, hvilket faktisk gør din vægtløftningsproces i fitnesscenteret nyttesløs.

Samtidig kan rygning forårsage en reduktion i muskelvævets størrelse og dets evne til at udøve kraft. Dette sker blandt andet fordi, mængden af glykogenolyse øges. Dette enzym nedbryder glukosen, og glukose er ansvarligt for energidepoterne i musklerne.

Hvordan overvinder man afhængigheden?

Kvinde siger nej tak til cigaretter

Nikotin har stimulerende og antidepressive virkninger. Mange eksperter mener, at disse egenskaber er en af de førende årsager til tobakkens vanedannende kraft. Denne afhængighed er den anden stærkeste efter heroin.

Et andet argument, som rygere har det med at komme med for at forsvare deres vane, er, at det hjælper dem med at kontrollere deres angstniveauer. Hjælper tobak dig virkelig med at bekæmpe hverdagens stress? Lad os ikke glemme, at fysisk motion er en af de bedste måder at bekæmpe stress på.

Eksperter anbefaler, at rygere (især langtidsrygere) begynder at motionere langsomt og forsigtigt. Det er nødvendigt at tilpasse kroppen til motion på en gradvis måde. Når du er kommet dig over din afhængighed, vil du indse, at de negative virkninger ved rygning ikke bare kan vendes på et par dage.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.