Gigt og fysisk aktivitet: Er de kompatible?

I denne artikel, vil vi tale om gigt, der er en meget almindelig reumatisk sygdom. Vi vil også forklare, hvorfor det er gavnligt at træne, hvis du lider af det, eller du ønsker at forebygge det. 

Gigt, også kendt som slidgigt, er en patologi, der er associeret med alder. Det er den hyppigste reumatiske sygdom, og det forårsager symptomer, der inkluderer smerter og tab af funktion i visse led. I et samfund, med flere og flere ældre, forekommer denne form for sygdom mere og mere. I denne artikel, vil vi analysere, om gigt er kompatibelt med fysisk aktivitet.

Hvad er gigt?

Gigt er en form for reumatisk sygdom, der opstår ret hyppigt. Det har en klar relation til alder. Dets forekomst øges, som kroppen ældes, særligt fra 60-års-alderen. Dog, kan det opstå tidligere hos kvinder på grund af overgangsalderen.

Sygdommen forekommer på grund af skader i ledbrusken, der forhindrer knoglerne i at gnubbe mod hinanden for at mobilisere leddet. Brusken begynder at degenerere over tid, på grund af forskellige molekylære ændringer i de forbindende vævsstrukturer, såsom kollagen.

Degenerering af brusken blotlægger knogleenderne i leddet og får dem til at gnide mod hinanden. Det forårsager både smerter og knogleskader, hvilket resulterer i tab af funktion i leddet. 

Adskillige faktorer kan bidrage til udviklingen af denne sygdom. At være overvægtig og have en inaktiv livsstil er to af de faktorer, der skiller sig ud blandt dem.

De hyppigst påvirkede områder

Da patogenesen omhandler en molekylær ændring, er manifestationen af denne sygdom systemisk. Dog, er der visse områder af kroppen, hvor symptomerne på gigt er mere udtalte:

• Knæet er et af de led, der lider af effekterne af gigt hyppigt. Det er også et af de mest begrænsende områder, når det bliver påvirket. Patienter med gigt i knæet (eller gonartrose) tager, som regel, til lægen, fordi de har store smerter, når de går, og de oplever tab af mobilitet.
• Hoften er et andet led, der ofte bliver påvirket. Denne tilstand kaldes også coxartrose, og patienterne oplever smerter, selvom de ikke er så alvorlige som gonartrose. Dog, er tabet af mobilitet meget mere udtalt. Patienterne er, ofte, ikke engang i stand til at klæde sig på i fremskredne stadier. Coxartrose øger, i høj grad, risikoen for hoftefrakturer, så det kræver, som regel, kirurgi før gigt i knæet.
• Det påvirker også rygraden. Denne tilstand kan falde ind under to klassifikationer: cervikal gigt eller lændegigt. Det hele afhænger af, hvilken del af rygraden, der er beskadiget. Da kirurgi i dette område er meget mere komplekst, forsøger læger, som regel, at sænke hastigheden for progressionen af sygdommen.
• Hænderne er et andet område, der hyppigt bliver påvirket. Ved visse lejligheder, kan sygdommen endda forårsage deformiteter på fingrene. Et eksempel på denne form for gigt er rhizartrose.

Er fysisk aktivitet kompatibelt med gigt?

Det er normalt for patienter, der står med sådan en smertefuld og begrænsende patologi, såsom gigt, at stille dette spørgsmål. Selvom trenden var at undgå fysisk træning så meget som muligt, for at forhindre leddet i at hæve op, ved vi nu, at det faktisk er modarbejdende.

Adskillige studier anbefaler, at man bevæger sig så meget som muligt, inden for hvert individs kapacitet. Træning forhindrer progressionen af sygdommen.

Grunde til, hvorfor fysisk aktivitet er godt, hvis du lider af gigt

• Fysisk træning forebygger degenerative processer, såsom knoglemangel og knogleskørhed. Begge lidelser består af tab af knogledensitet, hvilket deler et link til degenereringen af ledbrusk, og det kan udløse forekomsten af gigt.
• Ydermere, selvom det skaber mere friktion mellem knoglerne, kan træning stadig reducere den systemiske inflammationsrespons.

• Fysisk aktivitet hjælper med at kontrollere kropsvægten. At være overvægtig er en vigtig faktor i udviklingen af gigt, særligt i led, der bærer tung vægt, såsom knæene.
• Slutteligt, kan modstandsøvelser, såsom squat med vægt, hjælpe med at styrke leddene. Patienter bør udføre dem forsigtigt i visse stadier af sygdommen. Dog, kan øvelserne være meget gavnlige for leddene i de tidlige stadier.

Konklusion

Gigt er en hyppig sygdom, der kommer med alderen, og det påvirker primært folk over 60 år. Det kan være en meget begrænsende sygdom, så det skal behandles og forebygges tidligt.

Fysisk aktivitet er fremragende til at sænke processen af gigt. Det forbedrer symptomerne, reducerer smerter og gør det muligt for patienterne at have større autonomi, da det opretholder integriteten i leddet i længere tid.