Hvad er de hjertemæssige fordele ved højdetræning?

Flere og flere folk praktiserer højdetræning i bjergene. Det er blevet en voksende trend for forskellige aldersgrupper og endda blandt folk med hjerteproblemer.

Højdetræning har fået mange tilhængere med tiden. Gradvist, er det blevet en realistisk aktivitet for alle, ikke blot for bjergfans, der tager ud for at løbe i ethvert vejrforhold.

Man kan sige, at bjerge har åbnet op for en verden af muligheder for forskellige aldersgrupper og fysiske tilstande. Selv højdetræningsmodaliteter har varieret sig nok til at øge sin popularitet.

Dette er delvist fordi, højdetræning tilbyder belønnende landskaber og naturskønne omgivelser sammen med træning. For mange folk, der ikke ville løbe eller gå en tur ved havniveau eller på flade terræner, er muligheden for at opleve dale og bjerge en kraftig opmuntring.

Men, foruden dette, har stigningen i populariteten af denne modalitet også rejst utallige spørgsmål. Er det gavnligt for alle? Hvad med patienter med kroniske sygdomme? Kan en hjertepatient være bjergløber? Lad os tage et nærmere kig på situationen.

Højdetræning og røde blodceller

Ved at træne i høje højder, kræver vi mere af vores krop. Den øjeblikkelige effekt er et fald i koncentrationen af ilt. Jo højere vi er, i forhold til havet, des mindre ilt er tilgængeligt for vores kredsløbssystem.

Den første session med højdetræning kan være udmattende for folk, der praktiserer det. Det er særligt tilfældet, hvis personen aldrig har trænet på et højere niveau end havniveauet, eller hvis vedkommende ikke gør det særlig ofte.

Dog, hvis højdetræning bliver gentagende og konstant, virker det til, at kroppen tilpasser sig. Et af de første forbehold, den tager, er at gøre op med manglen på ilt ved at producere flere røde blodceller. Folk, der træner regelmæssigt, har op til 20 procent flere røde blodceller end en normal person.

Bjergtræning øger også effektiviteten af et protein, kaldet myoglobin. Myoglobin er iltbæreren mellem molekyler, der er muskelceller. Det er derfor, vi kan finde dette protein inde i vores muskler.

Alle disse ændringer kan påvirke metabolismen ved træning. Højdeatleten begynder sin første træning ved at udføre aerob metabolisme. Med andre ord, indtager atleten en masse ilt for at få musklerne til at virke.

Som træningen skrider frem og erythropoietin (EPO) øges, vil mængden af røde blodceller også stige, og metabolismen ændrer sig til anaerob. Musklerne bliver mere effektive, konsumerer mindre ilt og det er tilgængeligt alle de steder, kroppen har brug for det.

Højdetræning for patienter med milde hjerteproblemer

Hjertet hos en rask person har tydelige fordele ved at udføre højdetræning. Vedkommendes brug af ilt bliver mere effektiv, og hans eller hendes udholdenhed forbedres. Desuden, ændrer metabolismen sig fra aerob til anaerob.

For patienter med milde hjerteproblemer, kan denne træningsmodalitet også medføre mange fordele. Selvfølgelig, er patienten nødt til at opretholde en normal udstrømningsfraktion. Med andre ord, skal mængden af blod, der strømmer ud gennem den venstre ventrikel og ind i cirkulationen, være inden for et normalt interval.

Hvis patienten møder disse sikkerhedskrav, så kan vedkommende træne i højder på til 2,5 km over havniveauet. Dog, afhænger det også af vedkommendes tolerance over for træning. Uanset hvad, har træning mellem 1 og 2 km over havniveauet tydelige fordele for nogen, der har haft et hjerteanfald.

Ofre for hjerteanfald kan praktisere højdetræning, så længe de opretholder en normal udstrømningsfraktion og er under lægelig supervision. Selvfølgelig, vil de ikke nå det samme niveau som en professionel atlet, men de vil øge deres iltkapacitet, med klare fordele for deres tilstand.

Risiciene eksisterer

Vi vil gerne understrege igen, at denne information kun gælder for patienter, der møder visse sikkerhedsbetingelser. For eksempel, en normal udstrømningsfraktion og bevist tolerance over for træning.

Det vil være risikabelt at træne i bjergene for nogen, der har kardiologisk utilstrækkelighed. I disse tilfælde, er stigningen i røde blodceller ikke nok, da blodcirkulationen, generelt, fejler. Det er også risikabelt, hvis hjertepatologien involverer hyperkoaguleringsproblemer. Det skyldes, at antallet af røde blodceller øges, og blodet begynder at tykne.

Højdesyge er også en faktor, der skal tages i betragtning. Det er ret bemærkelsesværdigt ved mere end 3 km over havniveauet, men nogle folk kan udvise symptomer allerede omkring 2,5 km. Hjertepatienter skal starte deres nedgang så snart, de opdager de første symptomer.

Temperaturen er et andet afgørende anliggende. Bjerge har et koldere klima, med lavere grader af termisk sensation, og dette forårsager karforsnævring. Klimaet er ikke en kontraindikation, men det er vigtigt at have passende tøj på og tage større forbehold i henhold hertil.

Afslutningsvis om højdetræning og hjertepatienter

Højdetræning for hjertepatienter er en interessant mulighed, hvis de nyder bjergene. De kan kombinere deres passion med en forbedring i deres livskvalitet efter en hjertediagnose.

Disse atleter bør også konsultere med en sundhedsprofessionel, der kontrollerer deres generelle helbredstilstand. Hvis de møder minimumkravene, bør der ikke være nogen risici eller ulemper.