Mentale tricks for en god præstation

Ved hjælp af et par mentale tricks er det muligt at lære, hvordan man håndterer negative tanker. Nøglen er at være konstant og gøre brug af disse tricks.
Mentale tricks for en god præstation

Sidste ændring: 20 august, 2019

Når du forsøger at opnå et mål, er det vigtigt at lære, hvordan man håndterer negativitet og fejl. Ellers kan du miste motivationen, sabotere dig selv og ende med at opgive dine mål. Af denne grund er det vigtigt at lære et par nyttige mentale tricks, som du kan gøre brug af.

Negative tanker er meget almindelige. Det bliver et problem, når de forvandler sig til noget, der påvirker din præstation, og som stopper dig fra at se de positive sider af tingene. Mentale tricks har til formål at hjælpe dig med at finde en bedre måde at håndtere dine negative tanker. 

For at opretholde en god, fysisk præstation er det ikke bare nødvendigt at have et godt fysisk helbred, men også et godt mentalt helbred. Når du har et godt fysisk og psykisk helbred, kan du præstere bedre og nyde forløbet. 

Sådan bruger du negativitet til at komme fremad

Når du føler, at negative tanker påvirker din rutine, skal du tage en pause og analysere, hvad det er, der faktisk forstyrrer dig. Husk, at det ikke fjerner problemet, når du forsøger at skjule dine negative tanker. Før eller siden vil de dukke op igen.

Når du har identificeret det sande problem, er det nødvendigt at tage affære, så du kan lade dine bekymringer være fortid og fortsætte med at gøre fremskridt. Hvis det viser sig, at du er i en situation, som du af den ene eller anden årsag ikke kan ændre, skal du give dig tid til at acceptere, at der er ting, der er uden for din rækkevidde. Du skal ikke have det dårligt over de ting, du ikke kan ændre. 

Før du lærer de mentale tricks til at bekæmpe negativitet, er det vigtigt, at du ved, at du har fuld kontrol over dit sind. Dette betyder, at du skal erkende, at du har styrken og muligheden for at håndtere negative tanker. Du kan bruge disse negative tanker som brændstof til at holde dig kørende. 

I dag er taijitu-symbolet et meget velkendt symbol. Den berømte cirkel, som er halvt hvid og halvt sort, repræsenterer to fisk. Hver halvdel har et navn: den hvide del er ‘yin’, og den sorte del er ‘yang’. På hver side er der en prik i den modsatte farve. Dette repræsentere tilstedeværelsen af det gode i det onde, og det onde i det gode.

Yin og Yang kan hjælpe dig med mentale tricks

Hvad har dette symbol med mentale tricks at gøre? Det er en lille påmindelse om, at negativitet altid vil være til stede, og at du ikke bør undertrykke det. Forsøg at opretholde balancen og undgå at lade negativitet overtage helt.

Vigtigheden af professionel hjælp

Selvom mentale tricks er en kæmpe hjælp, og de kan holde dig på rette spor, så bør du alligevel søge professionel hjælp, når de ikke er nok.

Hvis du føler, at du ikke længere har styr på negativiteten, er det bedst at få hjælp af en psykolog. Du vil få den korrekte diagnose, personliggjort behandling, og du vil undgå, at situationen bliver værre.

Mentale tricks til fysisk præstation

Der er nogle mentale tricks, som du kan bruge til at hjælpe med at bekæmpe negative tanker. Husk, det er vigtigt at bruge disse tricks regelmæssigt, så du kan se bedre resultater. Idéen er at inkludere dem i dine daglige vaner, så det bliver mere naturligt at bruge dem.

Vi anbefaler, at du bruger ét trick ad gangen. Når du har mestret det, kan du bevæge dig videre til det næste trick, indtil du har tilføjet flere tricks i din hverdag.

Renselse er blandt de mentale tricks

Kvinde løber for at rense sindet

Folk lader ofte deres negative tanke hobe sig op uden at give slip på dem korrekt. Når de så har nået grænsen, begynder de at føle sig nede. Dette kan virkelig påvirke en persons rutiner. Derfor er det vigtigt at give slip på bekymringer lidt efter lidt. 

Mental træthed kan få andre psykosomatiske forstyrrelser til at dukke op, hvilket bl.a. kan være kronisk stress. Derfor bør du finde den bedste måde til at rense sindet og lade negativiteten forsvinde. Tal med nogen om dine følelser, der forhindrer dig i at komme videre. Spild ikke muligheden for at tackle dit problem.

Et par nyttige tricks, der kan frigive emotionel anspændthed, er bl.a. dans, sang, læsning, at tegne, male mv.

Tænk over, hvad der virkelig gør dig lykkelig

Mentale tricks kan gøre dig glad

Negative tanker kan få dig til at glemme de vigtige aspekter i dit liv, som for eksempel de ting, der gør dig glad. Find fred i de simple, men kraftfulde tanker, der får dig til at smile.

Tænk over alt, du har opnået, og hvor langt du er kommet. Tænk over alle de mål, du har nået, og de folk omkring dig, der gør dig lykkelig. Glem ikke, hvor meget du er værd, hvor fantastisk du er, og at du kan overkomme modgang. 

Mentale tricks: Se tilbage

Når du føler, at en negativ tanke sænker dig, skal du se tilbage. Se tilbage på alle de gange, hvor du sagde til dig selv, at du ikke kunne klare det, og husk så den tilfredshed du følte, da du alligevel klarede det.

Husk de hårde tider, når du ikke kunne se lyset for enden af tunnellen. Husk, at du ikke gik i panik, men at du kæmpede dig igennem og kom ud på den anden side. Der er ingen negative tanker, der er stærkere end dig. 

Glad kvinde i naturen

Negative tanker er synonyme med termitter. Hvis du ikke gør noget ved dem, ender de med at ødelægge dit hjem. Så tøv ikke med at bruge så mange mentale tricks, som du har behov for, så du kan holde dig selv i balance. 

Træk vejret

En måde at forstørre den positive effekt af mentale tricks er ved at øve dig på dybe vejrtrækningsteknikker. Alt, du skal bruge er dedikation, fokus og tålmodighed. Du bliver ikke ekspert med det samme, så du skal være konstant og huske på de mange fordele, du vil opleve til sidst.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.



Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.