FC Barcelona: Symbol på kulturen i Catalonien
FC Barcelona, et af de bedste fodboldhold i dag, er en institution, vis rødder ligger dybt i hjertet af Catalonien. Den blev grundlagt i 1899, og den er nu mere end blot en klub, præcis som deres fans sang på catalansk. Her, vil vi kort gennemgå klubbens særlige historie, samt hvad der gør den så anderledes fra andre hold.
FC Barcelona startede ud i afslutningen af det 19. århundrede, da en schweizisk mand, ved navn Hans Gamper, flyttede til Catalonien. Han besluttede sig for at etablere en ny sportsinstitution. Hans, eller Joan, som han senere blev kendt som, var kun 22 år gammel, og han elskede foldbold. Derfor, skabte han et hold, der bestod af seks udlændinge og seks nationale spillere.
På trods af ikke at møde den påkrævede alder for at være præsident af klubben, var han altid sammenkoblet med de vigtige beslutninger. Faktisk, er der mange, der er enige i, at Gamper lagde penge i fra hans egen lomme gennem hårde tider.
Og, som følge deraf, var det penge, der forårsagede hans tragiske død. Gamper begik selvmord i 1930, på grund af en dyb økonomisk krise, der opstod som en konsekvens af Den Store Depression. Hans død ramte hårdt blandt lokale i Barcelona. Dog, selv i dag, er han stadig en helt for klubben og fans.
År med hæder og dyb krise
I 1922, gennemførte FC Barcelona deres første kamp på Camp de Les Corts, et stadion med en kapacitet på 1000 tilskuere. Og, det var her klubben opnåede sine første titler: fire spanske mesterskaber og det første ligamesterskab, i 1929.
Dog, begyndte klubben at repræsentere en stærkere social tilstedeværelse, på grund af de politiske begivenheder på dette tidspunkt. I Catalonien, repræsenterede Catalan Independence-bevægelsen identitetsideologien, der fandt styrke i sport. Engang, i 1925, lukkede Primo de Rivera stadionet i seks måneder, fordi fans buhede over den spanske nationalsang.
1930’erne var, måske, den hårdeste del af FC Barcelona’s historie. Efter Gampers død, forbedrede situationen sig ikke. Faktisk, blev den kun værre. I sæsonen 1933-1934, ville FC Barcelona være faldet til anden division, hvis den første division ikke var blevet udvidet.
På den anden side, inden for den sociale og politiske ramme, ramte borgerkrigen klubben hårdt, da den var del del af “rebel”-landet. Klubbens egen præsident på dette tidspunkt, Josep Sunyol, var en catalansk politiker, som Franco-regimet myrdede.
I 1937, ødelagde bombningen af Barcelona næsten klubbens hovedkvarter fuldstændigt. I begyndelsen af årtiet, havde FC Barcelona 12.000 medlemmer. I enden af årtiet, var der kun 2.000.
Genoplivelsen af FC Barcelona
1940’erne var en periode med rekonstruktion af klubben. Francos diktatur udvalgte autoriteterne indtil år 1953. Ligeledes, oversatte de alle statuerne til spansk, og emblemet mistede de røde og gule striber i ni år.
Dog, medbragte 1950’erne meget bedre held for klubben. En af de primære karakteristika ved FC Barcelona er klubbens catalanske ånd, og også den vigtighed, som udlændinge har haft gennem dens historie. Efter Gamper, var det den ungarske Ladislao Kubala, der kom for at charmere klubbens medlemmer.
Som klubbens præsident, opnåede FC Barcelona tre ligatitler i dette årti, og mere end 15 andre samtidige titler. På grund af stigningen af medlemmer, byggede klubben et nyt stadion i 1957. Det er det berømte “Camp Nou”, der har en kapacitet på 93.000 tilskuere.
På den anden side af landet, tog Alfredo Di Stéfano Real Madrid til det femte europæiske mesterskab i træk. Tilfældigvis, klarede han den ikke hos FC Barcelona, på grund af en mangel på selvtillid og en ødelagt aftale om at skifte andre spillere.
1960’erne var igen en tid med komplikationer for FC Barcelona. Og, således, opnåede klubben kun fire titler i dette årti. Rivaliseringen med Real Madrid blev stærkere, som holdet opnåede flere pokaler på deres hylder.
Den moderne historie om FC Barcelona
Siden 1970’erne, er klubbens livsbane blevet mere bredt kendt. Og, således, i 1974, fik klubben Johan Cruyff. Han var stjernen i klubben, og han førte den til nogle af dens bedste år, sammen med træneren, Rinus Michels.
I 1980’erne, med José Luis Nuñez på præsidentposten, udvidede klubben stadionet og hyrede nye stjernespillere, såsom Diego Maradona, Gary Lineker og Bernd Schuster.
Dog, i løbet af dette årti, gav klubben kun sine fans én ligatitel og tre Copa del Rey. De tabte også finalen i det europæiske mesterskab mod Steaua fra Bukarest.
“Fodbold skal altid spilles på en attraktiv måde. Du skal spille offensivt. Det skal være et show.”
– Johan Cruyff-
Johan Cruyff vendte tilbage til Barcelona i 1988, men denne gang som træner. Det er her, klubben udviklede en speciel spillestil, som den stadig bruger i dag. Og, således, var det den samme stil, som det hollandske nationalhold havde i 1974. I 1992, vandt FC Barcelona deres første kontinentale mesterskab, med Josep Guardiola som stjernespilleren.
Guardiola-tiden
Selvom FC Barcelona altid har været et fremragende hold i Europa, var det i 2008, at det, i sandhed, nåede sit højeste. Det er nu, hvad alle kalder for Guardiola-tiden, med “Pep” Guardiola som holdets træner.
Stjernerne på denne tid var Lionel Messi, Carles Puyol, Andés Iniesta og Xavi Hernández, blandt andre fantastiske spillere. I det sidste årti, har klubben opnået ting, som meget få hold har formået.
Tre UEFA Champions League-titler, tre FIFA Club World Cups, seks ligatitler og fem Copa del Rey-titler. Selvom Guardiola var træneren indtil år 2012, har de efterfølgende trænere formået at øge disse 14 titler, siden han forlod klubben. Mange påstår, at det muligvis er det bedste hold i sportens historie.
Efter så meget modgang og at være overskygget af Real Madris og alle deres titler, har FC Barcelona genvundet deres retmæssige plads. Klubben har slået rekorder med dens enestestående hold, og den er nu en fodboldreference verden over. Derfor, er fans ikke helt forkert på den, når de synger, at det er mere end en klub.